Sætningen og ordenes gruppering ...
- kan bruges til at træne rytmen i oplæsningen (god for især to-sprogede)
- indikerer sætningens dele (subjekt - verbal - objekter - præpositions-led/) og underdele (paratagmer og hypotagmer)
(der vises ikke nederdele :-))
Selvom antallet af landmænd falder,
så ser man det største fald
hos unge landmænd under 40 år.
----------------------------
Sætningen og ordklasserne:
Et ord vises efter funktion i sætningen - ikke efter oprindelse (brug morfemdelingens suffiks for oprindelse).
Der kommer til at mangle 50.000 uddannede mennesker i 2025, siger han.
Der kommer til at mangle 50.000 uddannete=uddannede mennesker i 2025, siger han.
(* helt tydeligt bliver det hvis vi skriver 50.000 videreuddannede mennesker)
Demonstranterne kastede også med opstillede afspærringer og kegler.
Demonstranterne kastede også med opstillede ª afspærringer & kegler.
(* forklaringen ª nedenfor viser hvordan et verbum i datid bliver til et adjektiv pegende på pluralis)
ª opstillede=opstillede (opstillet-e=opstillede). Endelsen "ede" bliver således både til et suffiks endelsen "e".
Nogen gange fungerer et adjektiv som en præposition og farves derfor violet:
Næste onsdag går vi i biografen. (*"Næste" indgår her ikke i subjekt)
Næste onsdag går vi i biografen (*men indgår derimod i præpositionsled i sætning med omvendt ordstilling)
Næste gang tager vi spørgsmålet op igen. (** og "gang" er et såkaldt tids-substantiv, og "op" er refleks til "tager")
… i modsætning til:
Næste folketingsvalg i Danmark skal senest finde sted i juni 2019.
Næste folketingsvalg i Danmark skall senest finde sted i juni 2019.
(* Næste er her adjektiv. NB: sted i kursiv angiver talemåden at finde sted)
Og i nogle tilfælde fungerer et adjektiv som en substantiv, og adjektivet farves derfor grønt:
På trods af krav om coronapass & bordreservationer for indeservering
HAVDE mange værtshuse & restauranter travlt
på genåbningens første dag
(* Ordet travl eller travlt er et adjektiv, men fungerer i sætningen som substantivet travlhed)
Der bliv=blev ikke spredt smitte
under den indendørs koncert
(* Ordet indendørs, betydningsdeles: ind-en&dør:s, er et adjektiv, men fungerer i sætningen som stedet i en steds-angivelse/et præpositionsled: inden for dørene)
…. eller et adjektiv farves med grønt suffiks (unge)
Der kommer mange unge til koncerterne.
(* Ordet unge er et adjektiv, men fungerer i sætningen med det skjulte substantiv mennesker)
De enkelte fagforbund kunne stemme frem til mandag.
De enkelte fagforbund kunne stemme fremm til mandag.
(* "frem" indgår i et præpositionsled. Det farvelægges derfor som præposition, selvom "frem" egentligt er et adverbium).
Han har job som lærer mange steder.
Han har jobb som lærer mange steder.
(* "mange" er pegende på "steder". Det farvelægges som præposition, selvom "mange" er et adjektiv).
Derfor mangler der ilt nogle steder i Limfjorden.
Derfor mangler der ilt nogele=nogle steder.
(* "nogle" er pegende på "steder". Det farvelægges som præposition, selvom "mange" er et pronomen).
Ordet "nogel" eksisterer ikke. "Nogle" stammer fra "nogen eller noget", og lighedstegnet indikerer at et "e" er forsvundet ...
… som et "e" forsvinder i saddel->sadler og cykel->cykler =cykeler.
… og når algerne dør,
bliver der brugt ilt til at nedbryde dem.
… og når algerne dør, bliver der brugt ilt til at nedbryde dem.
(* "når" peger på fremtiden. Det farvelægges derfor som præposition, selvom "når" egentligt er et adverbium.)
Ledsætningen er en tids-angivelse til hovedsætningen.
Finitte verber er i kursiv - men også den refleksive del af et refleksivt verbum , eks. (at bryde sig om):
Han har aldrig brudt sig om fodbold.
Han har aldrig brydt=brudt sig om fodbold.
(* om er en refleksiv del - brudt sig om )
----------------------------
Ordet og dobbeltkonsonant i enden - hvorfor?
Dobbeltkonsonant i enden enten markerer forbindelsen til ordet grundform, eller/og den giver et hint om forskel på udtale og stavemåde.
Hak persillen !
Hakk persillen
(*a udtales q, det er jo ikke ha(c)k persillen!)
Verbet og de fede vokaler - hvorfor?
Fede vokaler betyde normalt uregelmæssig bøjning - men det kan også betyde at ordet er arvet fra et andet ord ...
I nat mødtes de igen. Her kan du se de bedste billeder fra mødet.
(* Både verbet "at møde" og substantivet "et møde" er arvet fra præpositionen/adverbiet "mod".)
----------------------------
Hvorfor vises en rod når roden ikke (længere) eksisterer solo (alene uden præfiks el. sammensætning) ?
Vi lægger to principper til grund - enten at roden eksister uden præfiks/suffiks, eller at præfikset/suffikset er hyppigt forekommende.
Han fortryder valget. Hun fortrød valget
(* "tryd" eksisterer ikke som rod, men "for" er jo et almindeligt præpositions-præfiks)
Men det vidner også om, ("vid:n" kommer af "vid", n'et er et sjældent suffiks)
at fagbevægelsen har formået
at mobilisere sine medlemmer
og gøre dem til en del af forhandlingerne,
siger han.
(* "væg" eksisterer ikke som verbum uden be, men "be" er jo et almindeligt præfiks)
----------------------------
Udvidet morfemdeling, men samtidig forenklet morfemdeling ved højfrekvente stammer
Ovenstående eksempel med vidner er er et eksempel på meget analytisk morfemdeling som f.eks. nydanskere eller sproginteresserede kan have glæde af.
Omvendt kan det også være hensigtsmæssigt med en forenklet morfemdeling for at få et hyppigt brugt moder-ord/en hyppig stamme til at fremstå tydeligere.
Nogle mener at systemet søger at normalisere borgerne.
Verbet "normalisere" kommer altså fra adjektivet "normal", ….
men adjektivet "normal" egentlig kan morfemdeles normal
----------------------------
Ordet og definitionen af et præfiks - hvorfor vises præpositioner som præfiks?
Det er et valg foretaget fordi det hyppigt forekommer at roden er sjælden uden præpositonen
(rod+rod ville give præfikset forrang).
Den borgerlige anstændighed tilsiger en ordentlig behandling af flygtninge.
(* tilsige er jo noget helt andet end at "sige til" -
fagbegreber bliver tydeligere hvis præpositioner betragtes som præfiks i sammensatte ord)
----------------------------
Verbalerne "er, var, bliver" vises med stort ER eller VR (var) for at vise at objekt=subjekt (omsagnsled til grundled)
Det ER en dejlig dag. Det VR=var en dejlig dag.
Det er en dejlig dag. Det var en dejlig dag.
----------------------------
De refleksive verber og talemåder grupperes og vises i kursiv
Demonstranter og politi stødte sammen i London lørdag aften.
Demonstranter og politi stødte sammen i London lørdag aften.
De fører skemaer og skriver alting ned!
De fører skemaer og skriver alting ned !
Færre og og færre biler kører over for rødt lys !
Fåere=Færre og og fåere=færre biler kører over for rødt lys
NB! Vi vælger at sige at endelsen for "færre" er "rre" for at vise at "færre" kommer af "få"
----------------------------
Adjektiver med efterfølgende streg (__) eller hvor endelsen er grøn:
Betyder at adjektivet egentlig er del af et hypotagme men mangler substantivet (f.eks. de unge = de unge mennesker).
De unge ER meget flittige (*adjektivet flittige fungerer som omsagnsled til grundled, ingen ændring)
Regeringen vill belønne de flittige unge (*adjektivet unge mangler substantiv, derfor grønt e)
De energiske unge __ cykler meget (*adjektivet unge indeholder skjult substantiv, de unge mennesker/borgere)
De energiske unge cykler meget.
----------------------------
Suffikset er ? (eksisterer både for substantiver og verber.)
Suffikset :er er mest kendt fra de såkaldte "håndværker-ord" - bager, ejer, murer etc. Det gør et verbum til et substantiv.
Men det optræder også i verber: F.eks. signaler-e. Vi har valgt også at lade det optræde i f.eks. baser-e, selvom roden egentlig er base (og ikke bas). Det giver et pænere system med :er (Læs: Det forvirrer hvis vi opfinder et suffiks "r" for verber).
Suffikset (:er i verber) vækker desuden genkendelse hos andet-sprogede som har forståelse for europæiske sprog.
Lovforslaget,
der netop er sendt i høring, er baseret på et beslutningsforslag
fra Dansk Folkeparti.
Se evt. filmen om "Suffikshjulet" eller download programmet via Skoleprogrammer.dk
----------------------------
De 'numerale' substantiver (dusin, snes, sæt, gruppe, bunke, flok, række)
Numerale substantiver er substantiver (ofte i ental) som står foran et andet substantiv (ofte de gamle talord: par, dusin og snes.) Eks.:Et par sko, en række spørgsmål, et sæt regler, en masse mennesker.
EU indfører et fælles sæt regler,
der skal gøre det lettere for medlemslandene
at screene udenlandske investeringer,
der eksempelvis kan blive en trussel
for den nationale sikkerhed.
Ordet sæt(t) farves ikke grønt selvom det egentligt er et substabntiv: et fælles sætt regler
(og ordet fælles farves følgeligt til adverbium)
----------------------------
De firkantede parenteser []
[Europæiske unge(!)]
(!) betyder en grammatisk uklarhed. Ovenfor er en typisk avis-overskrift, hvord "De europæiske unge" er forkortet hvorved tekst-parseren ikke forstår at der egentlig er tale om "De unge mennesker".
De europæiske unge skal have mere viden om Europa.
Derfor giver EU nu en gratis togrejse
i Europa til 15000 unge 18-årige.
De europæiske unge __ skall have mere viden om Europa.
Derfor giver EU nu en gratis togrejse i Europa til 15000 unge 18-årige.
Hvorfor tøf tøf ttog med tt? For at undgå forveksling med verbet "tog".
[et~avis]
(~) betyder manglende overenstemmelse mellem artikel og køn
Hun læste i et gratis avis.
Pronomier og proprier har grønlig farve - når de indgår i et subjekt eller objekt.